Om boligerne
Ejendommene i Grundejerforeningen Nøddehøj II er opført midt i 1990’erne og består af en række 90m2 og 100m2 familieboliger på henholdsvis 3 rum eller 4 rum. De er sammen med vores søsterforening placeret rundt om vores lille sø ved Fælleshuset.
Ejendommene er velindrettede med store stuer og gode store værelser.
Derudover indeholder de et store åbne køkkener, bryggers med plads til vaskemaskine, tørretumbler m.v. samt ejendommens varmeunit. Ejendommen er traditionelt opvarmet af fjernvarme med radiatorer i alle værelser og med gulvvarme i badeværelset.
Der kan naturligvis være foretaget ændringer af ejerne i forhold til de oprindelige tegninger på ejendommene, som kan ses på denne hjemmeside.
Det er godkendt, at der kan opføres en udestue, og som en del af ejerne da også har benyttet sig af.
Til de enkelte boliger er en brugsret til en bestemt carport, og i denne er der et indbygget skur, som er fint og anvendeligt til opbevaring.
Ejendommene ligger i et roligt og trafikalt lukket område tæt op ad Dageløkke og Lave skov, som forbinder Nivå med Sletten og Humlebæk, og ikke mindst det rekreative område Lergravene som reelt ligger i grundejerforeningens ”baghave”.
Nøddehøj og området omkring Nøddehøj er kendetegnet ved megen natur med gode muligheder at nyde den på stierne rundt i skoven og Lergravene og ikke mindst Nivå Havn og Strand, som begge inden for 20 minutters gang fra Nøddehøj (ca. 1,8 km til henholdsvis Stationen og til havnen).
Der er busforbindelse til Nivå Station og Holte Station fra busstoppestedet på Islandshøjvej ved vores naboforening Hasselhøj. Fra Nivå Station afgår tog mod København og Helsingør.